47
Nu eens Tænder var for sorte
Nu eens Haar ey krused nok,
Nu gik een med skiden Skiorte,
Nu en anden uden Stok,
Nu eens Pande var for lille,
Nu eens Øyen alt for smaae,
Ja hun havde at bestille
Med enhver fra Top til Taae.
Du blev heller ikke skaanet,
Som Gudindens Elskere,
Hun dig ofte har forhaanet
For din troe Tilbedelse.
Men det jeg mest undrer over,
Er, at hun omsider giør
Mariage og trolover
Sig med Monsieur Mickel Smør.
At den Hund, som hun ham kaldte,
Da hun var i Friheds Stand,
Just blev den, som hun udvaldte
Til sin Kiereste og Mand.
At den Nar, som hun ey vidste
Hvad hun vilde ligne ved
Just blev den, hun paa det sidste
Skienkede sin Kierlighed.
Her det gamle Ordsprog nytter
J et Vers til denne Brud:
Hvo som udi Kaalen spytter,
Selv maae søbe Kaalen ud.
