50
begge skulle forflyttes til offentlige Betieninger, formaaede
Genius een af Tillokkerne (thi selv turde hand ikke vove
det) at anklage Simplex for Professorerne. Denne
Tillokker hed Smuk Anseelse. Hand fremførdte vig¬
tige Klagemaal imod Simplex. Hand sagde: hand hav¬
de seet ham hemmeligen omgaaes med Arrighed, Uenig¬
hed, Had, Forhaanelse, Begierlighed, Hovmodig¬
hed og de andre Tillokkere. Hand turde sige, at Sim¬
plex havde begiert hans Beskyttelse og Befordring, og at
hand ansaae Professorernes Lærdomme om de ægte Dyder
for Pedanterie. Hand løy ham paa og sagde, at smuk
Anseelse var det eneste hand holdt for Dyd, hvilke Beskyld¬
ninger vare flere end nok til, at hindre ham fra at faae en
offentlig Bestilling.
Professorerne, som med Forundring anhørdte disse
Klagemaal, lode kalde Simplex frem, endskiønt de alle
holdte hannem for at være uskyldig, men Sagen maatte
examineres. Simplex traade ind ad Døren, glad og vel
til Mode, som hand altid pleyede at være. Professor Ær¬
lighed begyndte da at qvæstionere ham, og Simplex
svarede med megen Frimodighed. Man fortalte ham alt
hvad Smuk Anseelse havde sagt, hvortil hand ikke andet
svarede end dette: Jeg troer gierne, jeg er verre end
jeg selv veed. Hr. Smuk Anseelse har uden Tvil
merket mig disse Laster af; thi ellers kunde hand
ikke berette dem. O, Simplex! du har faa Ligemænd
i Dyder. Professorerne saae paa hverandre ved dette Svar,
og da de havde befalet Simplex at gaae bort, begyndte
de Ældste saaledes at tale:
Ær¬
