53
af Høye og Lave, af Aarsag, Titelen var sat i et fremmet
Sprog. Hvilke forunderlige Creature ere dog Menniskene.
i vor Verden! De kunde aldrig finde Smag i nogen Ting,
som er hiemmegiort, men al fremmet Mad smager dem
vel. Aldrig kunde vi indbilde os, at Jndbyggerne i de
andre Verdener ere saadanne. J Særdeleshed have vi
meget gode Tanker om Jordens Beboere. J vilde falde i
Forundring, naar vi berette eder, at en fornemme Mand
hos os, som forstaaer andre Sprog bedre end sin Moders
Maal, kand gierne taale, hans Feyl blive igiennemheglede,
naar det enten skeer i et Sprog, som ingen forstaaer, eller
saa fiint, at ingen, end ikke engang hand selv, begriber det
thi det er Menniskene medfød, at de ikke ville, deres Feyl
skulle blive aabenbarede. Sandt nok, de give da mindst
Forargelse, men de ere og til største Skade for dem, de skiu¬
les hos. Dersom Titelen havde været forfattet i et frem¬
met Sprog paa den første Comoedie, saa Almuen ikke ved
første Øyekast kunde seet, hvortil Autor sigtede, havde de
Rige uden Tvil rigeligere betalt den; thi den er langt mere
levende og deylig i Opførselen og Præsentationerne, end den
sidste. Men denne storme de til af al Magt, i Tanke, in¬
gen af den nedrigere Orden kand efter samme lære at kiende
dem, siden Titelen er uforstaaelig for de Gemene. Her
kunde de taale at see deres egne Personer forestilles paa
Theatro, uden at blive jaloux derover. Her kunde de med
Taalmodighed høre den Last igiennemhegle, til hvilken de
ere af gandske Hierte hengivne. Men de skulde ingen af
Delene giøre, dersom enten Almuen forstod Titelen, eller
af det forvirrede Sammenhæng kunde slutte sig til, hvorhen
Skue=Spillet sigtede. Vi ville oversætte dens Titel. Den
