61
nu har, saa længe jeg var i Live, tog jeg ikke i Betænkning, at op¬
ofre mig selv, for at lyksaliggiøre hende. Hun veed intet heraf, og
J maae varlig tilbringe hendes Mand det Brev, som ligger i min
venstre Veste=Lomme. Farer vel! og dømmer ikke alt for ubilligt
om mit Endeligt.
Brevet til hendes Mand var saaledes stilet:
Lyksalige Ven!
F¬
For at lyksaliggiøre eders og eders Kierestes Liv, har jeg ved en
Strikke berøvet mig mit eget. Jeg tviler ikke paa, at naar den
dydigste Skiønhed og oprigtigste Kierlighed faaer at vide, hendes Til¬
bedere er død, hun jo skal beqvemme sig til at leve fornøyet med eder.
Men vil hun sørge, naar hun faaer min Død at vide, handler hun
meget ubilligt; thi jeg døde just fordi jeg elskede hende. Mit Legem
vilde J drage Omsorg for at give en hæderlig Begravelse, og med
første Post tilmælde min Fader min Død og Aarsagen til samme.
Jeg er død eders hengivne Tiener.
Personen er om Natten med megen Stats bleven
begravet. Men hvorledes den unge Brud trøster sig
ved dette Dødsfald, faaer ingen at vide. Jmidlertid
rygtes dog, at hendes Forældre have taget sig det meget
nær, og hans egen Fader endnu nærmere.
Guldsand.
Naar vi have det mindste Haab at blive lykkelige,
skeer det tit, at Lykken er nærmere end vi selv tænke; thi
saaledes styrer altid Forsynet Udfaldet for Menniskens
Anslag, at det skadeligste afværges og det nyttigste befor¬
dres. Dersom alle Ting skulde falde ud som Mennisket
i Almindelighed ønsker, vilde det stedse see des slettere ud;
thi naar en Begierlig fik Rigdom, Ære, Vellyst og alt
hvad hand vilde have, efter de første Anstalter hand gjor¬
de, for at naae sit Maal, vilde hand uden Tvil snart
