67
Karl kom og satte sig hos mig, kunde jeg vel? Og hvad vilde hand
have tænkt om mig, om jeg havde taget min Haand fra ham, da
hand vilde kysse den? O, min lille Broder! vi stakkels Fruentimmer
have visselig ondt nok for at holde en artig Omgiengelse ved lige med
alle og tillige beholde vores Kiæresters Kiærlighed. Nu er hand en¬
delig god igien, men saa snart vi komme i et andet Compagnie, bliver
det vel det samme. Siig mig, søde Broder! om der er ondt i min
Opførsel. Jeg er af de Tanker, et venligt Øyekast til en Ung=Karl
kand ikke skade den rette Kiæreste noget, og at hand mister intet af
sin Ret, fordi man taler kiærlig til en anden. Ney, Mandfolkene
ere alt for haarde imod deres Forlovede. De ville ret giøre os til
deres Slavinder. De ville, vi skulle see surt ad hele Verden, og
giemme al vor Venlighed til dem allene. Men hvo veed, hvor man¬
ge de meddele deres Kierlighed? Og til det skulle vi tie. Jeg tæn¬
ker, min Broder! jeg kand meget vel elske min Kiæreste, og derfor
just ikke hade alle andre unge Karle. Du hilses flittig fra Mama,
hun er af samme Tanker som jeg. Lad mig see, du kommer hiem til mit
Bryllup, uden Tvil bliver det enten sidst i Sommer eller først i Vinter.
Continuation af Beretningen fra Moria.
Man har langt ned i Jorden fundet en aaben Be¬
gravelse, hvorudi stode tvende deylige Liigkister. Og Li¬
gene, som vare tvende Søstre, der vare døde Jomfruer,
laae endnu tilsyne, ligesom de vare gandske friske. Paa
den ene Side inde i Begravelsen var en Marmor=Tavle
opreyst, hvorpaa følgende var udgravet:
Her tvende Søstre, af ulige Væsen, fik
En lige Ende, da de ind i Graven gik.
Den første altid bar udvalgte kydske Klæder,
Men havde derimod des fleer ukydske Sæder.
Den anden lignede selv Venus udi Pragt,
Men holdte alting kydskt foruden hendes Dragt.
Fornuften ingen af dem begge to berømte,
Men en for Dragten, een for Gierningen fordømte.
