73
som reyste igiennem vore Lande=Mærker, kunde andet
end beklage vor Opførsel. Man hørdte enhver røse sig
selv, og alles Ord vare store. De som ikke kunde blive
berømmelige ved deres Gierninger, vilde blive det ved deres
Tunge. Det gik saa vidt, at mange, for at faae Navn
af tappre Duellister, selv blesserede deres Klæder, og of¬
fentlig i Compagnier fremviiste de saarede Ermer og For¬
stykker, med høyeste Forsikring, at saa nær havde Con¬
tra=Parternes Spyd været deres Helte-Legemer. Ja der
fandtes faa eller ingen iblant os, som jo vare befængte
med denne Last, at broute af hvad de fattedes.
Det hele Hand=Kiøns Alphabet var i Særdeleshed hertil
hengivet:
A Havde faa eller ingen Meriter, og dog talede hand idelig om sine
Fortienester, og søgte altid de fornemste Æres=Bestillinger.
B Var aldeles ikke nogen Joseph; og dog giorde ingen sig mere
til af sin Kydskhed end hand.
C Prædikede stedse imod Drukkenskab; men ingen elskede Viin og
Brændeviin mere end hand.
P Giorde sig meget til af sin Ærlighed; men ingen var verre til
at optrække Folk end just hand selv.
T. Førdte sig altid prægtig op i Klæder, gjorde store Figurer,
og gik ikke i Compagnie med smaa Folk, men ingen skyldte Kræm¬
mere og Haandverks=Folk mere end just hand.
E Lastede alle vore Skue=Spil og Acteurs, men hand var mindst
skikket af alle, baade til at dømme om slige Ting og forstille sig.
J Tog ikke i Betænkning at giøre Commentarier over alt hvad
hand hørdte og læste, skiønt hand var selv ikke i Stand til at
sætte en ret Mening sammen, eller tale et Comma uden Vildelser
Resten skal følge.
