84
bare deres Hoved lige i Veyret. Men man siger om ham, at
hand var alligevel meget storagtig, og ikke kunde faae Ære nok
hvor hand kom frem.
1 Forsikrede alle om sit Venskab, og der var ikke en Ven i Sta¬
den som hand, endskiønt hand bagtalede alle, naar de ikke vare
nærværende.
VGiorde sig stedse til af sin Nøysomhed; men ingen var mere
misundelig og misfornøyet end hand.
Resten følger.
Himavix.
En Styrmand, som for fem Aar siden reyste fra
denne Stad, for at opsøge nye Lande, og efterlod sin
Kiereste frugtsommelig og en liden Søn paa halvandet
Aar, ønskede, da hand tog Afsked, at hand ved sin Hiem¬
komst igien maatte finde baade sin Kiereste og Søn i sam¬
me Stand, som hand forlod dem, i hvilket Ønske hand
og er bleven bønhørt. Men ingen troer, det er et Mi¬
rakel, uden hand selv.
Lyderhuus.
Her ere ankomne nogle Deputerede fra en gandske
ubekiendt Nation, som ere hidskikkede, for at anholde om
Tilladelse, til at sætte sig ned her. Nationen har iblant
andre ogsaa denne Egenskab, at der hos dem, foruden
Mands Personer og Fruentimmer, findes en stor Mæng¬
de Mennisker, som kand henregnes til begge Kiøn; thi
iblant Fruentimmeret ere de det samme, som Hiorten
iblant Hinderne, men til andre Mandlige Forretninger
ere de mere ubeqvemme end noget Fruentimmer, dog
passere de for Mandfolk. Der kand ingen giøre sig mere
til af sin Manddom, end disse Mennisker, men naar de
blive gamle, som er meget rart; thi de døe fast alle i deres
