93
Art. 3 Understaaer nogen sig, at broute af sin Kydskhed, og det
siden anderledes befindes, straffes den Skyldige med Fæng¬
sel paa Vand og Brød sin Livs Tid.
Art. 4. Alle vore Undersaatter af begge Kiøn, i Særdeleshed af det
første, maae ey understaae sig, at broute af Penge, som
de ikke eye; enten for der ved at giøre fordeelagtige Gifter¬
maal, eller for at faae Sted paa Matadorers Liste. Og ville
vi alvorligen have befalet vore Kræmmere, Skrædere, Sko¬
magere og andre vore Haandverks=Folk, ingen Credit til slige
Mennisker at give. De som forsee sig herimod, skulle tage
Skade for Hiemgield.
Art. 5. Befindes nogen, at giøre sig til af sin Styrke, smukke
Anseelse, velskabte Been, eller saadanne Naturens Gaver,
som i visse Maader og findes hos de umælende Creature, og
at foragte andre, som Naturen i dette Fald har været min¬
dre gunstig, skulle de, som Folk, der have Mangel paa For¬
stand, være forpligtede, at staae under andres Opsigt deres
Livs Tid.
Art. 6. Og som det er befundet, at mange forvovne Kroppe, under
Venskabs Navn og Skin, bedrage de Eenfoldige af vore
kiere Undersaatter; saa ville vi, for at hemme sligt Onde,
herved strengeligen have befalet, at de, som ideligen tale
om deres Oprigtighed og Venskab, uden at bevise det,
skulle være udelukte fra alle artige og gamle ærlige Folkes
Omgiengelse.
Art. 7 Sulde nogen Spise=Vært eller Liqueurs=Skienker, for
Skienk eller Gave, understaae sig, at give sine Giester falske
Attester om deres Ædruelighed, og det dennem kand over¬
bevises, da skulle de af vedkommende Øvrighed actioneres, og
ey mere have Frihed at give nogen Skudsmaal.
Art. 8. I Almindelighed ville vi have alle vore Opsyns=Mænd befa¬
lede, at saa snart de treffe nogen Brouter, de da strax paa¬
gribe ham, og lade ham, efter Sagens Beskaffenhed, lide
efter denne Forordning. Hvorefter alle og enhver sig have at
rette, og for Skade tage vare.
