123
Avindshiem.
At Kierligheds Urimelighed bliver gandske utaalelig,
naar den forandrer den Mode, som en lang Vane har
mesten giort behagelig, det har Mad. Fruenmod givet
os Beviis paa. Hun har en vakker Skiøde=Hund, som
alle hidindtil har kundet fordrage, at hun elskede, som et
af sine egne Børn. Men da hun omsider faldt paa, at
alle hendes Huus=Folk skulle sige J til denne lille Melam¬
pe, kom af Uforsigtighed en af Madamens nye Piger for
Skade, og sagde Du til Hunden, hvilken Forseelse gik
Madamen saa nær til Hierte, at hendes Galde løb over,
og Pigen maatte samme Øyeblik paa Døren. Saadan
Hændelse er usædvanlig, men saadan Synd kand ikke for¬
tiene ringere Straf. J ville mueligt ikke troe, hvor høyt
de forsee sig, som imod Ordres sige Du til saa lille en
Hund, eller bebyrde ham med at æde, naar alle andre
Skiøde=Hunde spise. Tærskeren, hos Præsten, for¬
stod sin Civiltte langt bedre, da hand giorde Undskyldning
for Byggets Qvædelse, og sagde: Mens vi vare inde
og aade, saa spiiste Svinene alt Kornet af Loen.
