106
Loqvacia.
Hr. Amphibius, vor største Orator, har i disse
Dage ved en Licentiats Creation holdt en lærd og meget
vel udarbeydet Tale; Hand viser i samme de tydeligste
Kiendetegn paa en fuldkommen Loqvacianer; og for
hans deylige Ord rige Stiils Skyld ville vi ikke efterlade
at meddele eder samme, den lyder Ord til andet saaledes:
Ærlige Borgere af Loqvacia!
Det Herredømme vor Republiqve stedse har havt, og
den Anseelse den alle Tider har staaet udi, frem for de
omkringliggende Magter, maae ikke være det ringeste, som
skal contribuere til vor Aarvaagenhed. Vor egen uskat¬
terlige Nytte, som umiddelbar flyder af saa vigtig en Sag,
bør altid være den fornemste Drivere paa vor Side. At
forfremme dennem, som giøre sig berømmelige ved deres
Loqvacitet, har altid været en god Skik iblant os, hvilken
har sat vor Republiqve i saa stort Lustre, som den paa
nærværende Tid er. Vore Efterkommere skulde ikke vel¬
signe vor Jhukommelse, dersom vi skeitede af Veyen, i
dette Fald, fra vore Forfædres berømmelige Fodspor. Hr.
Loqvax, som i Dag skal ereeres til Licentiat af Loqvacia,
har ved 40 Aars bestandige Snakken gjort sig dertil
høyst meriteret. Jeg vil ikke falde eder besværlig, ved at
opregne de halve af hans Fortienester, der ere flere, end
de letteligen kunde indbefattes i mange Folianter. Jeg
vil allene sige, at hand har ladet sin Tunge raade over sit
Hierte og Hierne, og altid talet hvad der først faldt ham
paa Læberne. En Dyd, som findes hos ingen, uden en
ægte Loqvacianer. Paa sine Udenlands=Reyser har hand
med Flid skyet de af os mistænkte Stæder, Fornuft=Land,
