114
Hand fik over dette snedige Paafund stor Søgning. Der
vare mange Fruentimmer, som toge Logement hos ham.
Jomfruer og unge Koner indfunde sig i hans Gaard.
Man saae altid, naar man kom der, hele Flokke af Mands¬
Personer og Fruentimmer spatzere sammen. Men deres
Gebærder, Væsen og Klædedragt blev gandske forandret,
naar de havde været der en Tid lang. De saae alle trav¬
rige, elændige, dybsindige, blege, gule, mavre og tørre
ud. Een sukkede, en anden skammede sig, den tredie loe,
den fierde græd, og saa videre. Der bleve førte allehaan¬
de Taler, men om Tro og Ærlighed, om Høyagtelse
for det høyeste Væsen, om Lydighed mod Forældre
og Slægtinge blev intet talet. Jalousie og Misundelse
opvartede Giæsterne. Den tørrede Øynene paa een, som
ærgrede sig over de unge Enkers Lykke. Den trøstede en
anden, som Dag og Nat var urolig, for hun ikke turde
aabenbare sin Kierlighed for den hun elskede. Den dicte¬
rede een forelskte Breve. Den bragte en anden et Speyl,
paa det hun desbedre kunde exercere sig, i at lee og giøre
zirlige Gebærder. Den informerede een i at dreye sine
Øyne, at gjøre dem funklende og brændende, og færdige
til at stikke alle Ting i Brand. Den gav een Kul og
Kride at spise, paa det hun kunde blive hvid i Huden.
Den bragte en anden Sminke=Floer, paa det hun kunde
faae en levende Anseelse. De læste idelig, saa man skul¬
de holde dem for at være meget gudfrygtige, men deres
Bøger vare smukke forliebte Romaner, Elskovs=Viser,
Tusinde og een Nat &c.
Paa den anden Side af Haven vare mange Værel¬
ser indrettede til Mands Personers Fornøyelse. Her
