115
saae man nogle, som vare i en stedsevarende Bevægelse,
hvis eneste Attraae idelig gik ud paa, at de stedse kunde
være iblant Fruentimmer. Snarere kom ikke en nye
Mode op, førend de strax, for at befalde deres Amasier,
giorde Anstalt at faae samme. De fastede gierne af An¬
dagt, naar de vare hiemme, paa det de i Compagnier,
særdeles hos Fruentimmer, kunde vise sin Liberalitet.
Mange satte deres Fløyels Buxer i Pant hos barmhier¬
tige Aagerkarle, for at faae Penge og kunde føre deres
Kiærester i Procession til de offentlige Lystigheder. Man¬
ge skabede sig selv til Narre, for at blive des høyere op¬
skreven hos de unge Elskerinder. Kort sagt: Daarlighed
Resten følger.
var alle Giæsternes Afgud.
Continuation fra Venusborg.
§. 6. Hele Fredagen laae hand gandske stille, og var
fuld i Hovedet af Døds=Tanker. Hand snakkede stedse
om Himmelen og Lyksaligheds Boliger. Hand foragtede
Verden, som den der ikke havde givet ham nogen sand
Fornøyelse. Hand giorde sit Testamente, og foranstalte¬
de sin Liigbegiengelse. Og som hand var temmelig be¬
midlet, er hans Testamente værd at legge Mærke til.
Først var hans sidste Villie, at hans Slægt og Venner
skulde arve hans Jorde=Gods og faste Midler, som bleve
vurderede for 25 Tønde Guld. Dernest, at af hans re¬
de liggende Penge, som med Banco=Sedler og Vexel¬
Obligationer beløbe sig til 48400 Rdlr. 3 Mk 151 Sk.,
skulde hans Huusholderske have 10000 Rdlr.; thi hun
havde været ham en tro Huusholderske. Mademoi¬
selle Gloriante, som var hans særdeles bekiendte Venin¬
