117
Bolig, førend hand af en Aand blev fortryllet. Den
opførte paa hans Vey, uden at hand merkede det, en
prægtig Vaaning, og overtrak det hele Huus med modne
Druer. Manden standsede ved dette angeneme Syn,
blev næsviis og vilde smage Druerne, men da hand havde
suet en, fik hand Appetit til en anden, og fortærede saa¬
ledes 50 Druer. Lige saa mange Geister havde hand nu
faaet til Livs, thi der sad en Aand i hver Drue. Hand
blev derpaa lystig, aabenmundet, fripostig, fremfusende,
latterlig, forvoven og taabelig. Hand fordrede for Be¬
taling af de beste Aqvaviter. Aanderne bragte ham
paa Timen hvad hand begiærte, men fore tillige i 1000de
Tal i hans Hoved, hver gang hand aabnede sin Mund,
for at indtage de behageligste Vædsker. Tilsidst blev hans
Hoved saa tungt af de mange Aander, at det stedse hang
paa den ene Side. Hand reyste sig, men kunde ikke staae;
thi Aanderne tumlede ham. Hand havde dog saa megen
Hukommelse tilovers, at hand erindrede sig sit Hiem, og
vilde forcere sine Kræfter, men Aanderne toge Livet af
ham, før det kom saa vidt. Strax samledes vore Medici
og opskare den Døde. De funde omkring Hiertet en heel
Stok Magen= og Citron=Aander, omkring Lungen
nogle 1000de Kommen=Pommerantz= Sillerie- og
Crambambuliske Aander, og i Hiernen en utallig
Mængde af alle andre Slags couleurede Aander. De
raisonnerede længe over denne Tildragelse og deres Slut¬
ning blev omsider denne: Den er lykkelig, som paa
vor Plæt Jord gaaer fastende ud, og kand kom¬
me fastende hiem igien. Dersom vi ikke søge Midler
til at dæmpe disse Aanders Magt, da bliver inden kort
