119
vedligeholde baade deres Hovmods Anseelse og deres
egen Frihed.
Continuation af Beretningerne fra Moria.
Over en Pige, som døde i Barsel=Seng, var paa
en stor figureret Sølv=Plade følgende Grav=Skrift ud¬
gravet:
Her hviler Legemet af en elskværdig Møe,
Hvis første Barsel=Seng forvoldt hun maatte døe.
Hun efter Døden bør jo bære Navn af Pige;
Thi hun af Ægtestand ey haver vidst at sige;
Og Moden siger jo, at ingen kaldes kand
Madame, førend hun er viet til en Mand.
Over en Mand, som havde levet i 80 Aar i Ægte¬
teskab, uden at efterlade sig Livs=Arvinger, var dette
Vers i en Marmor=Steen udgravet:
Her skiuler denne Steen et gammelt Legeme,
Der giorde Verden ey den mindste Tieneste.
Hand fiirsindstive Aar laae ved sin Kones Side,
Som fik dog ingen Børn, hvorfor, kand man ey vide;
Kandskee hand undskyldt var; Thi Konen sværer paa,
Hun havde alt en Søn, før hun den Døde saae.
Et rart Exempel af en hæderlig Matrone,
Man nu omstunder ey skal finde slig en Kone,
Som nægter ey, hun har faaet Børn før hun blev gift,
Og siden Kierlighed med Manden ene skift.
