122
Hænder: hand vil tale, men begynder at stamme; hand
giver Skrig af sig i sin Forbittrelse, hand faaer endelig
Munden paa Gang og udøser mange hidsige, ubetænk¬
somme og mere taabelige Ord, end de, man almindelig
reder Sengen til i en Daare=Kiste. Ved Siden af ham
staaer et andet Positur, lignende et Menniske fra det øver¬
ste til det nederste. Det staaer gandske koldsindig og hø¬
rer paa alle den andens rasende Talemaader, kastende
gandske venlige Øyne paa den Forbittredes Ansigt. Og
under Skilderiet findes dette Vers:
Her seer du Arrighed, Forbittrelse og Vrede,
Af Uforstandighed, at blusse, skielve, svede.
Hand vil passere for en vel poleert Person,
Men af Affecterne hand er en stor Coujon.
Dette billede er opslaaet paa den almindelige Skue¬
Plads, paa det Indbyggerne deraf kunde see, hvor vakkert
det klæder, at lade sig af sine Aff cter regiere. Alle For¬
nuftige have ikke allene en billig Afskye for saadanne Jldsin¬
dede Mennisker, men fatte endog ved alle Leyligheder
meget nedrige Tanker om dem. At Børn, som ikke
endnu have opnaaet Skiønsomheds Alder, kunde for en
liden Ting forbittres, er vel strafværdigt, men tillige
latterligt, og i visse Maader kand undskyldes. Men, at
Folk, som ere voxne, og i det ringeste burde være modne
paa denne Kant i Forstanden, lade sig slæbe af deres Af¬
fecter, som gamle Øg af Hyre=Kudske, ja langt verre
tractere, og ikke have det ringeste Herredømme over dem,
det kand aldrig pardonneres. Kand Overilelse giøre saa¬
dan en Last taalelig, da kand enhver Broder Morder og
Menniske=Æder undskylde sig med Overilelse. Det er da
