123
ikke mueligt den kand. Men om det var mueligt, mon
Lasten ikke var lige vederstyggelig? Mon de oprørte Gal¬
der ere sunde? Mon den Forbittredes ubesindige Eder
være opbyggelige at børe? og monne hans forvente Ansigt
være en Fornøyelse at see? Mon vore Indbyggere holde
for, det er umueligt at blive Herrer af sine Affecter, skiønt
det er en gandske muelig Sag. Hr. Taa modighed von
Dyd beviser jo daglig dets Muelighed. Hand fører saa¬
dan Commando over sine Sinds Bevægelser, at de
tør ikke røre sig, naar hand ikke vil. Seer hand Over¬
tlelsen krybe ud, raaber hand bare: Pak dig, du alle
Ondskabers hykkelske Forløber. Strax er hun inde i sit
Hul igien. De behagelige Affecter har hand afrettet
efter sit Sind. Kommer Glæden frem, da slaaer den
ikke en Skogger=Latter af sig, eller hopper op og ned paa
Borde og Bænke, men, som en vakker sædelig Pige, smaa¬
smiler og giør Sindet til Maade fornøyet; og efterat hun
har snakket en halv Time eller lidet længer for sin Herre,
reyser hun sig, giør sin Compliment og gaaer. Triner
Egensindighed ind ad Døren, da har den ligesom et
Øye paa hans Finger. Den veed hvor nær den tør kom¬
me sin Herre, og hvor langt den skal blive fra ham. Den
veed naar den skal følge med ham i Byen, og naar den
skal blive hiemme &c. De ubehagelige Affecter maae
og rette sig efter hans Lectioner. De gaae alle Dage eens
klædde, og vide deres Tid, baade at komme og gaae igien.
Fortrydelsen lader sig aldrig see af ham med Fortvivlel¬
ses Gebærder. Frygten tør aldrig sætte et forskrekket
Ansigt op, naar den er hos ham. Ang esk tager et mun¬
tert Væsen paa, naar den giør sin Opvartning &c. De
