131
Dage. Du veed selv de haarde Lidelser, jeg i disse Tider har havt:
thi du har aldrig været uvidende om mine hemmeligste Forretninger.
Men i hvor meget jeg har udstaaet, har jeg dog altid fundet Fornøyelse
i at leve, indtil nu, da den utro Florida giorde mig Livet kiedsomme¬
ligt. Det var ikke nok, at jeg merkede, hun aldrig elskede mig op¬
rigtig, men det giorde Sagen klar, at hun under en haanlig Latter
søgte at betage mig de Tanker, jeg havde fattet om hende, efter mine
egne Øynes Vidnesbyrd, og vilde præke mig ind, at hun elskede in¬
gen høyere i Verden end mig. Dette ærgrede mig. Dette foruro¬
ligede mit Sind, og drev mig idelig til, selv at giøre Ende paa min
Plage. Erindring af min Ungdoms fyrige og flygtige Kierlighed,
som havde giort mig gammel for Tiden, giorde mig nu kied af mig
selv. Jeg saae, jeg var ubeqvem til alle gode Forretninger. Ved
megen Natte=Vagt paa forbudne Stæder, og ved en uordentlig Leve¬
Maade merkede jeg, mit Legeme var svækket, min Forstand fangen,
min Fornuft og min Eftertanke gandske borte. Utaknemmelighed
og Utroskab fornam jeg, vilde blive min Løn, og en bidende Sam¬
vittighed mit ulidelige Fængsel. Derfor var det, jeg skyndte mig
herfra. Jeg kand just ikke sige, at jeg gaaer til Døden med noget
Haab om en glædeligere Tilstand, end den jeg har havt i min Ung¬
dom. Men jeg nægter heller ikke, at jeg jo venter ved Døden at miste
de allerhaardeste Sinds Lidelser og Legems Smerter. Ulykken er,
jeg har aldrig havt noget tydeligt Begreb om Religionen eller bekym¬
ret mig om dens Pligter. Jeg lader det derfor komme an paa en
trois deux, og er forsikret, at 1000de Mennisker lade det komme an
paa samme. Far vel;
Hykkelstad.
Tvende Sødskende her paa Stedet have for kort Tid
siden seet Prøver paa Verdens Belønning. Albus hed¬
de Broderen, og Søsterens Navn var Charmante. Da
Albus var i sin Opvext, syntes alle hans Efterstræbelser
at gaae ud paa dette ene, at faae Sted og Rang hos Cu¬
pido. Hand øvede sig i de meget galante Videnskaber, og
