133
den Forstand af Erfarenhed, som Skiødesløshed havde
nægtet hende, da hun skulde lære, begyndte hun at tale
fornuftigere, og tænkte ufeylbarlig herved at sætte sig i en
høyere Anseelse hos sine Clienter; men det slog feyl. De
funde ikke nær saa megen Klygt i hendes Tale, som nu
flød af en moden Forstand, som de før havde fundet i hen¬
des Ungdoms Vissivas. Deres Høyagtelse for hende be¬
gyndte merkelig at falde, da hendes Dotter voxte op, og
de præfererede Dotterens Lallen i høy Grad, frem for
Moderens fornuftige Jndfald. Dette har givet Anled¬
ning til een af vore Digtere kortelig at indfatte den hele
Historie i et lidet Vers:
En deylig Møe, af Tolv Aars Alder,
Kand stor Forstand ey bringe frem;
Man, hvad hun siger, dog bifalder,
Som noget, der har Fynd og Klem.
Men see kun til, om Lykken vil,
Hun Moders Navn med Tiden faaer,
Man kied af hendes Væsen bliver,
Og hendes Dotter Fortrin giver,
Saaledes det i Verden gaaer.
Et Drog, som bærer Fløyels Klæder,
Og flere Penge end Forstand,
Jndrømmes de fornemste Stæder,
Saa længe hand spendere kand.
Men naar man seer, hand har ey meer,
Og Pengene en Ende faaer,
Man kied af alt hans Væsen bliver,
Og Tieneren et Fortrin giver,
Saaledes det i Verden gaaer.
