133
det var ham ikke vanskeligt, som en vakker og velskabt
Mands=Person, at behage denne Jomfrue. Saa snart
hun og hand vare enige om Sagen, blev Forældrenes Ja
snart indhentet. Bryllupet blev berammet, og med den
største Pragt kort derefter fuldført. Nu tænkte Hr.
Flygtigman, ingens Lyksalighed var større end hans; i
sær da hans Sviger=Forældre stakket derefter døde, og
han blev ene Eyer af alle deres Midler. Nu viiste hand
Verden, at hand havde lært at leve. Hand kiøbte og
solgte, byttede og tuskede, og glædede sig ved, hver Dag
at kunde see nye Forandringer i sit Huus. Men det va¬
rede ikke mange Dage, førend hans Penge begyndte at
mindske, thi der blev hver Dag en god Capital tilsat, men
intet fortient. De havde endnu neppe ladet sig see af
alle i deres umaadelige Pragt, førend de maatte skiule sig
paa et lidet Land=Gods, som var blevet tilovers af alle
Midlerne. Nu er hans Ulyksalighed tusinde Gange større
end hans Lykke var tilforn. Nu er hans rige Ktereste
forvandlet til en fattig Kone. Hendes Skiønhed er
saa kiendelig forsvunden, at hun nu passerer for intet
mindre, end smuk. Hendes Lystighed og frie Væsen
har omvendt sig til Undseelse og Tungsindighed. Men
det smerteligste for Hr. Flygtigman er det, at hendes
fornemme og høye Sind endnu har sine visse Tider at
rase i, da hand maae høre de haanligste Bebreydelser og
sterkeste Tilrettesættelser for de slette Omstændigheders
Skyld de sidde i. Nu seer hand først, hvor ilde hand er
opskiørtet, i det hans Kone intet kand udrette, forstaaer
ingen Huusholdning, veed ey at spare, formaaer ey at
bruge sin Fornuft, og kand ey underkue sit modige og høye
