140
Sind. Nu merker hand, at hand havde gjort viseligere,
om hand havde fulgt sine Venners Raad. Nu er hans
Ordsprog: Versehen ist verspielt, og hans daglige
Mundheld: Hast du mich genommen, so must du
mich auch behalten. Hand græder, men uden Frugt;
hand sukker, men uden Haab om Forbedring; ja hand
ængstes daglig, men venter ingen Ende derpaa, førend
Døden vil skaffe ham den.
Continuation fra Luna.
Der døde vel imellemstunder een og anden af hans
Patienter; men hand soer paa, de kunde ikke leve længer,
og at hand forstod sin Kunst saa got som nogen Doctor.
Hans Rygte blev nu Tid efter anden saa bekiendt, at der
fra adskillige langtfraliggende Stæder blev sendt Bud
efter hannem. Det hænder sig og, at Galenus paa
samme Tid falder i en Sygdom, som hverken hand selv
eller nogen Doctor kiendte, og følgelig ikke kunde curere.
Hand havde hørt meget berømmeligt tale om denne Vun¬
der-Doctor Bomrtanus, men vidste ikke, at det var
hans gamle dumme Tiener; thi lod hand sende Bud efter
ham. Bomrianus, som var altid reyse-færdig, naar
der var noget at fortiene, fulgte ufortøvet med til Gale¬
nus. Hand vidste nok, det var hans gamle Herre, men
hand vidste tillige, at hand nu ikke kiendte ham. Da
hand kom ind til den Syge, gik hand hen til ham, fandt
paa hans Puls, og sagde som sædvanligt: Det bliver nok
bedre. Derpaa tog hand Posen frem fra Livet (thi hand
bar den nu altid hos sig) tog en Recept ud; og lød Tiene¬
ren hente paa Apotbeket, det den indeholdt. Galenus
tog Medicamentet dristig ind, men bad den berømte
