143
har seet Penges Dyd og Kraft, og har været overbeviist
om deres Vælde. Rimene ere smukke. Alle Linierne
endes eens. Alle Versene sluttes med Penge. Hvor
høyt Poesien end er steget i disse Tider, saa skal man dog
neppe finde smukkere Riim=Slutninger i noget nyt Vers,
end her er i dette gamle.
Jomfruhavn.
Da een af Gratierne forgangen Uge havde Bryllup,
blev til hendes og de andre Gratiers Berømmelse efter¬
følgende indsendt:
Gratierne, maae man vide,
Ere unge Piger, som
Mands=Personer nok maae lide
Men ey altid skiøtter om,
De kand mange Kunster lære,
Men er ey beqvemme til,
Sig ved dennem selv at nære,
Hvorfor hver og giftes vil.
De kand sye og de kand spinde,
De kand meget meer endnu,
De kand haspe, de kand vinde,
De kand synge Bisselu.
De kand Sætter selv opstikke,
De kand spille færdig Kort,
De kand The og Caffe drikke,
De kand stiæle Hierter bort.
De kand klappe, stive, stryge,
De kand giøre smukt Coupeer,
De kand mange giøre syge,
Naar de kun af dennem leer.
De er slige Creature,
Som en Mand maae passe paa,
Om de ham ey skal belure, &c.
Resten kand J selv forstaae.
