151
af nogen anden Ting. Men, jo flere hun havde at væl¬
ge iblant, jo slettere Val giorde hun, i det hun gav de
Gamle, Dydige og Fornuftige Afskeed, og tog den, som
endnu i mange Aar behøver Læremester, før hand lærer
at kiende sig selv og den Verden hand lever i.
Qverelen.
At en knurvuren Misfornøyelse fødes af en uor¬
dentlig Egen Kierlighed, begribes lettelig. Knurrepot¬
te, en berømmelig Mand her paa Stædet, har i lang
Tid ligget syg af saadan Misfornøyelse med sig selv og
andre. Hand har ærgret sig snart til Døde, over sin
slette Helbred, tynde Lykke og liden Fornøyelse, men al¬
drig førend nu nylig betænkt, at hand selv er Aarsag i al
sin Fortred, og at hans Egen=Kierlighed er Skyld i det
altsammen. Mange holdt i Begyndelsen for, at denne
hans Sygdom bestod i Jndbildning, og sagde: at dersom
hand bildte sig ind, at hand havde alle Ting, og fattedes
intet, da var hand lige saa lykkelig som de Rigeste. Men
Knurrepotte holder sligt for Sladder, og giør ret; thi det
vilde nu allene for et Øyeblik hielpe, men siden idelig for¬
urolige ham desmere. Hr. Knurrepotte har ellers i
disse Dage udlovet en god Sum til den som kand curere
ham. Men ingen tør tage sig Curen paa, med mindre
de først kunde faae den gamle uordentlige Egen Kierlighed
udryddet af hans Legeme, i Fald den skulde, som formo¬
des, have sit Sæde i Blodet; thi de ere alle af den Tanke,
at denne onde Giest er en Aarsag i denne onde Sygdom,
ligesom den almindelig er skyld i de fleste Uordentligheder
og Ondskaber, som gaaer for sig her udi vor lille Verden.
