162
dags Tøy. Sikket forslidt Fias. Det er ikke
alamodisk. Det duer ikke at bruge &c. Ere J reent
daarlige, Mennisker! Betænker J ikke, at Tiden vil til¬
lade, det samme kand siges om eder? Holder J mueligt
for, at Moden kand undskylde eder? Hvad end den un¬
ge Vergen siger, saa tager det dog ikke an for nogen Lære¬
Regel. Vel er det Mode nu omstunder, at naar en Mo¬
der formaner sin Dotter til Tugt og Ærbarhed, og siger,
at det lader en Dotter, som er ærlig og lydig, meget vak¬
kert, naar hun ikke seer sig alt for meget omkring i Com¬
pagnier, og lader sine Øyne løbe allevegne og paa alle,
men paa sine visse Tider snart slaaer dem ned som en Ere¬
mit, for ikke at see paa Verdens Forfængelighed, og snart
kaster dem i Veyret, for at betragte Himmelen, naar en
Mands=Person passerer forbi. Saa svarer hun: Ey
Mama: Sikket gammeldags Tøy. Det er jo noget
forslidt Fias. Det falder Mændene til at slaae deres
Øyne ned, naar de komme i Compagnier; et Fruentim¬
mer derimod er just skabt til at betragte Mands=Perso¬
ner; thi de ere jo tagne af deres Rifbeen. Ach! skulde en
stakkels Pige stedse slaae sine Øyne ned, saa skulde hun
vel sin hele Livs Tid ikke faae nogen Mand. Ligeledes,
naar en Fader siger til sin Søn: Min Søn! frygt Gud;
hold hans befalinger; søg ham, naar du staaer op og
naar du gaaer til Sengs; gak aldrig til Bords, uden du
først beder Himmelen om Velsignelse, flye Spil som en
Gift; vogt dig for Eder og Bander; skye ondt Selskab
og Utugt &c. saa svarer Sønnen strax: Ey Papa! Sik¬
ket gammelt Tøy. Det er jo noget forslidt Fias. Noget
som jeg har vidst for længe siden; man maae jo før sige
