1164
ham store Løfter og forsikrede ham om mange Penge, i
Fald hand vilde afstaae fra denne sin Vane. Men den
var ligesom bleven en Natur hos ham, saa alle Anstalter
var forgieves; det var ham gandske umueligt at vænne
sig derfra. Man lad ham derpaa arrestere. Man lagde
Baand og Lænker paa ham, og satte ham ned i et fælt
mørkt Fængsel; men dette var endog forgieves; thi be¬
gyndte man for Alvor, dog paa Skrømt, at formere
ham en Proces. Den blev dreven med stor Færdighed,
og hand blev dømt til Døden. Man lod ham og virkelig
bringe til Retterstædet, hvor hand, da Skarpretteren stod
med Sverdet i Haanden, raabte: Ugudelige og ubarm¬
hiertige Mennisker! som saaledes handle med et uskyldigt
Menniske, ville J straffe onde Vaner, saa straffer dem
som ere meere strafværdige end den jeg bruger, og saa.
Da man nu merkede, at der var intet Haab til Foran¬
dring, lod man ham ned af Retterstædet, og gav ham, for
den Skrek hand havde udstaaet, en anseelig Douceur.
Man seer altsaa heraf, hvem Seyeren tilfaldt, og hvor
vanskeligt det er, at uddrive det Onde, som engang er
rodfæstet hos et Menniske.
Tusind Sind.
Forældre have altid selv den største Fortred af deres
Skiødesløshed i deres Børns Optugtelse. Thi som ingen
Ting kand fornøye Forældre mere med gode og lydige
Børn, saa kand og ingen Ting være dem til større Be¬
drøvelse, end naar Børnene ere onde og ulydige. Hr.
Alt for stor von Lemfældighed tillige med sin Kiereste
have i disse Tider de sørgeligste Prøver paa denne Sag.
De have net op en eneste Dotter i deres Ægteskab; Og
