166
den Opvartning af dem, som hun er dem selv skyldig.
Alle ynke disse Forældre, men naar man seer ret ind i Tin¬
gen, saa fortiene de ingen Medynk, thi dersom deres Lem¬
fældighed ikke havde været for stor tilforn, skulle deres
kiære Dotter ikke nu giøre dem saa meget Bryderie og saa
mange hocus pocus.
La Civilite.
Vor Gouverneur, som bestandig giør sig største U¬
mag med, at holde al Grovhed og Uanstændighed af
Veyen i daglig Conversation, er i disse Dage kommet i
Erfaring om hvvrledes Madame Smuk Anseelse, som
hidindtil har passeret for en Person, der af alle meest ex¬
cellerede i smukke Sæder, undertiden haver den slemme
Vane, at slænge sig langs hen ad Loybænken i hendes
gode Venners eller andres Nærværelse; thi lod Gouver¬
neuren hende i Mindelighed andrage, hvorledes hun, i
Fald hun vilde passere for et Lem af denne honnette Stad,
maatte sætte saadan forargelig Uanstændighed til Side.
Men hendes Svar bestod derudt: Hvad jeg giør, giør jeg
ikkun iblant gode Venner, som jeg ey har nødig at und¬
see mig for, og for Resten giver jeg Gouverneuren en god
Dag. Disse sidste Ord udtalede hun med en overmaade
spodsk og moqvant Mine. Gouverneuren, som er en
meget føyelig Herre og Hader af alle Stridigheder, for¬
føyede sig derpaa selv til Madamen, men siden hand blev
afviist med lige saa kort Beskeed, lod hand derpaa sam¬
menkalde Raadet, som samtlig dømte hende, som et for¬
argeligt Lem af en Stad og iblant honnette Borgere, at
forvises Byen og Landet. Da Dommen skulde exseqve¬
