181
§. 2. At de som have været Uvenner i Verden og døe, maae
ikke legges i een Grav sammen, paa det deres Hvile
ikke skal forstyrres.
§. 3. At ingen Mand bør gifte sig igien, naar hans første
Kone døer, og ingen Enke tage den anden Mand.
§. 4. At der findes Mennisker i alte Planeterne, undtagen
i Maanen; thi som den er sammensat af Ost, saa er
dens Jndbyggere Mider.
NB. Denne kunde hand udeladt; thi er beviist
for længe siden i vor Verden.
Al Honneur.
Den meget daarlige Indbildning, som Jndbyggerne
i denne Bye staae udi, har været Aarsag til en temmelig
Ruptur i disse Dage. De bilde sig ind, at al deres Ære
henger ene af deres Ord, Miner, Dragt, Compli¬
menter og slige enkelte Ting, men af deres Gierninger
søge de ingen Ære, endskiønt disse skulde giøre dem vær¬
dige, hos alle Fornuftige, til at indhente den Herlighed,
hvorefter de nu forgieves gribe. Men vore Jndbyggere
ere ikke saaledes sindede. De rose sig selv, naar ingen
anden vil rose dem, og kildre sig hemmelig med at meri¬
tere de Æres Grader, som ingen uden ved mange Aars
ypperlige og fortienende Gierninger kand opnaae. Det
øverste Sæde i Compagnier synes dem alt for nedrigt,
at bære deres meriterede Legemer, og hvo som ikke admi¬
rerer deres Tale og falder i Forundring over deres Ord
og deylige Jndfald, den holdes for et lidet skiønsomt Crea¬
tur. Hvor latterlige deres Complimenter end ere, og
hvor foranderlig deres Dragt, saa holde de dog dennem
alle for uværdige til Ære, som ikke ville i alle Ting efter¬
