182
abe deres Daarligheder. Kort at sige: De holde alle
Ting for Æres Fortienester uden deres Gierninger, men
NB. gode og berømmelige Gierninger vide de ikke af at
sige. De kunde fordrage alle Ting, og tage alle Ting op
for gode, naar man ikke rører ved nogen af deres fire
Øyen=Stene. Laster nogen deres Efterladenhed i Reli¬
gionen, det leer de kun ad; thi dens Pligters Udøvelse
holde de for ingen Ære. Gaaer nogen dem paa Klingen
for deres Bedragerie og slette Oprigtighed mod deres
Næste, kaste de med Nakken og sige meget haanlig: Man
skulde nok indlegge sig stor Ære ved at være ærlig?
Taler nogen dem til for de grovere Feyl i Omgang med
det smukke Kiøn, slaae de en Skogger=Latter af sig og
svare: Baggatel, der var nok Ære ved at holde sig
mere indgetogen? Ja hvad man taler til dem om, og
i hvilken Materie, ere de koldsindige, uden naar man rø¬
rer, som sagt er, ved deres Øyen=Stene. Exempel her¬
paa, ja et bedrøveligt Exempel have vi i disse Dage seet.
Hr. Ære=Top, en Person af den galante Verden, sad
i Compagnie med Msr. Ligefrem hos Mad. Smuk An¬
seelse. Compagniet bestod, foruden af disse trende, end¬
nu af en halv Snees Jomfruer og lige saa mange unge
Karle. For alle disse søgte Hr. Ære-Top at vise sine
store Fortienester. Hand gav dem alle Anledning til at
give nøye Agt paa hans Ord, Miner, Dragt og Com¬
plimenter; thi hand fremførte tusinde nye, deels latter¬
lige, deels liderlige Talemaader. Hand giorde hvert
Øyeblik hundrede Miner og forunderlige Grimacer. Hand
havde idelig at bestille med at pynte og sætte i Lave paa
sine Klæder. Nu trak hand i sine Ruller paa Knæerne,
