284
nu i Krusedollerne under Halsen. Hans Complimen¬
ter vare utallige, og dog saaledes indrettede, at der var
altid noget rart og noget nyt i dem. Alle disse Ting vare
hans Ære, ved dem maatte ingen røre. Men Msr. Li¬
gefrem blev kied af, at see og høre paa hans Galskab,
hand kunde ikke længer bare sig, men tog Bladet fra Mun¬
den, og i en ulyksalig Stund udbrød med disse Ord: Min
Hr. Ære=Top! J er, med Forlov at sige, en stor
Nar. Enhver Skiønsom og Fornuftig maae faae
Coliqve af at see paa eders Galenskaber og høre paa
eders Galskaber. Hr. Ære-Top blev over denne Jret¬
tesættelse saa forbittret, at hand, uden at blive forhin¬
dret, sprang op, trak Kaarden og stødte den ind i Hiertet
paa den uskyldige Ligefrem, som i Øyeblikket faldt bag,
lengds død ned af Stolen. O ulyksalige Ligefrem! Hvi
skieldte du ikke Hr. Ære=Top for en Gudsbespottere,
Hyklere, Drankere, Spillere &c. &c.? det havde hand
taget vel op, og du havde beholdt dit Liv. Men du rørte
ved hans Øyen=Stene, ved hans største Fortienester, og
kaldte det Narrerie, som hand satte sin Ære udi; derfor
maatte du falde for hans Haand, derfor maatte du forsone
med dit Blod, at du havde talet hans Ordgyderie,
hans latterlige Miner, hans artige Dragt og una¬
turlige Complimenter for nær. Dog, du døde uskyl¬
dig, og derfor skal du have denne Grav=Skrift:
Om nogen spørger: hvo der eyer dette Hiem?
Da boer her en Mand, som heder Ligefrem.
Her fik hand Logement, fordi hand simpel var,
Og kaldte Ære=Cop en meriteret Nar.
