186
hen tog. Nu ere alle Ting ligefrem og lette at komme
afsted med. At kiemme Haaret ud og sætte Kaskietten
paa, er jo ingen Umage. Men hvilken Allarm var der
ikke ved at pynte et Hoved, da vore Olde=Mødre levede.
Ney, Fru Misundelse giorde bedre, om hun holdt inde
med sine evige Faster og ikke gandske fortærede sig selv ved
unyttige Bekymringer.
Bomba af sidste Post Dag.
Her har tildraget sig en Hændelse, som foraarsager
en almindelig Latter. Her ankom for nogle Dage siden
nogle Deputerede fra Finkel, som vare hidsendte, for at
faae nogen Oplysning her ved Universitetet, om en stor
Formørkelse, som de sagde sig at have seet hiemme. Men
da man her intet havde merket til nogen Formørkelse,
besluttede de Lærde, at sende nogle Personer, som lagde
sig efter Astronomien, derhen, for selv at observere saa¬
dant. Disse befandt da, at Formørkelsen ikke havde væ¬
ret i Solen, eller noget andet af de himmelske Legemer,
men ikkun i Indbyggernes Øyne, som formedelst visse
Vædsker og Fugtigheder, blive undertiden saa mørke og
dumme, at de slet intet kunde see. Denne nye Virkning
af Vædskerne, som de Finkelske Jndbyggere fast altid
plages af, har givet Anledning til at skrive en Disputatz,
som fører denne Titel: De Finkelske Vædskers forun¬
derlige og skadelige Virkninger.
Sædeskov.
Den for nogen Tid siden her ankomne gamle Mand
stiger daglig op paa Torvet for at undervise Indbyggerne.
Hans Tale er alle Tider lige fyndig, og hans Ord ere
krydede med skarpe Sager. Men da man i Begyndelsen
