188
naar de derudi have betragtet deres skiønne Gestalt, kien¬
der ingen sig bedre selv end de. De Rige mene, at den,
som har Memoriam Localem i sine Regnskabs Bøger og
flittig blader de samme igiennem, ligner Jndkomsterne
mod Udgifterne, og naar der til de sidstes Nødvendighed
er gjort forsvarlige Forskud, da af de første at kunde legge
en god Capital paa Kiste=Bunden, den kiender sig ret
selv, og paa hans Omstændigheder er intet at forbedre.
Endeel troe nok, at Selv=Kiendelse bestaaer ikke allene i
det Udvortes, men endog i Gemyttets indvortes Beskaf¬
fenhed. Men Ulykken er, de beskue sig i Egen=Kierlig¬
hedens bedragelige Speyl, som giør deres Laster smaae
og deres Skin=Dyder derimod store, ja forestiller dem li¬
gesom de vare virkelige Dyder. De prøve sig efter den
Mode som er giengse, og andre Menniskers Sammenlig¬
ning, hvilke ere verre end de selv, og følgelig kunde de
ikke blive forbedrede, saa længe de beholde de beste og for¬
deelagtigste Tanker om sig selv. Dersom denne Uenighed
skal blive bilagt imellem Indbyggerne, maae den sunde
Fornuft og naturlige billighed, samlet med det høye¬
ste Væsens Villie, afsige Dommen, og den efterleves.
Guldsand.
De som ikke have tilforn seet noget Portrait af en
riig Hovmodig, kand see det af Hr. von Overmods un¬
dertegnede Brev. Karlen har Penge, og derfor tracte¬
rer hand den hele Verden som intet. Hand æstimerer
ingen, og omendskiønt hans Forstand kand lettelig udreg¬
nes baade i Henseende til Qvintin og Gran, saa bilder
hand sig dog ind, at hand er den klogeste, om ikke i hele
Staden, saa dog i det Qvarteer, hvor hand boer. Naar
