190
hand forstaaer intet mindre end hvad Penge duer til. Jeg gad ikke
svare ham. Jeg lod ham sladdre saa meget hand vilde. Sømme
Tider, naar hand blev for grov, sagde jeg ham, hand var en Oxe.
Jeg veed ikke, hvad saadan en Karl skal med Penge? Ney, en Karl
som jeg, kand meritere at commandere en halv Tønde Guld, og om
det var endda mere. Jeg forstaaer at leve. Jeg veed at føre mig
op. Jeg kand give mig en galant Air. Jeg er i Anseelse hvor jeg
kommer. Ja mine Drødre selv ere intet at ligne imod mig. Jeg
kand ærgre mig ihiel over saadanne Mennisker. Du skal komme til
mig i Aften førend Klokken slaaer tre Qparteer til fem. Tag din
Broder, den Tosse, med dig, paa det jeg kand have nogen at raillere
og giøre Nar af. Hils det gamle Skind din Moder og din Søster.
Den elendige Pige hun forstaaer nu ikke en Smule at leve. Jeg
skammer mig ved at være i Compagnie med hende.
Monsieur Cousin!
Mit Cabinet
Votre Patron
ved min Secreteer,
pon Overmod
d. 21 August
Herre til 55000 Rdl. rede Penge.
i min Alders 22de Aar.
Saadan el Brev skrives vel aldrig af et klogt Menni¬
ske. Og omendskiønt man efter dette Brev med al Bil¬
lighed kunde dømme Hr. von Overmod til Daare-Kisten,
saa er hand dog, bare for sine Penges Skyld, i Ære og
Æstime hos alle. Hvad Nytte ellers saadan en Karl kand
giøre sit Fæderneland, seer man ikke, thi hand anvender
ingen Skilling, uden paa Galskab og Ting, som enten
kunde mæske hans Legeme eller fornøye hans Jndbildnin¬
ger. Dog var hand taalelig, hvis hand beholdt sine Uri¬
meligheder for sig selv, og ikke incommoderede andre med
at høre og see dem.
Qverelen.
Forgangen Uge blev med stor Pomp og Pragt den
gamle Dyd Ærbødighed geleydet til sit Hvile=Sted og
