202
Luna.
Et Fruentimmer, som forleden i et Compagnie blev
fortørnet over Mands=Personernes Opførsel, iblant
hvilke hendes Kiereste førte sig ikke alt for artig op, har
i Gaar skrevet ham et meget haardt og ubarmhiertigt
Brev til. Hvilket, siden det er faldet i vore Hænder,
vi Ord til andet her ville anføre:
Meget artige Monsieur!
D¬
ersom jeg ikke vidste, at J havde slet ingen Friheder frem før vo¬
res Kiøn, til at øve de Uartigheder, som J synes at klæde eder
vel, skulde jeg snart af eders forgangen Dags Opførsel faldet paa
de Tanker, at alt det, som var uanstændigt for os, var anstændigt
for eder. Men J maae vide, at jeg er ikke saa eenfoldig, at jeg hver¬
ken har saa smaae Tanker om mit eget Kiøn, eller saa store om eders,
at jeg skulde holde eder til gode, den slette Opførsel, jeg den Gang,
vi vare sidst samlede, blev af eder besværet med. Ere liderlige Tale¬
maader ikke en Vederstyggelighed i de Fornuftiges Ørne? Siig
mig, hvor kunde J da tænke, at giøre mig og de andre Fruentim¬
mer en Divertissement dermed? Anstaaer det vakkre Cavaliers at
fortælle saadanne Historier i Fruentimmers Compagnie, som J,
Monsieur! den Gang fortalte? Jeg var færdig at ærgre mig fast til
døde over eder, helst siden de andre vare vidende om den Kierligheds
Oprettelse imellem os, men jeg vilde dog ikke for samme Kierligheds
Skyld sætte eder offentlig til Rette. Allene nu har jeg den Ære, at
lade eder vide, at dersom J ikke vil forandre saadan eders tilvandte
Opførsel, saa kom aldrig for mine Øyne mere. Jeg vil være meget
mere fornøyet med at leve min Tid saaledes hen, som jeg nu lever
den, end leve med en Mand som ikke kand tale, uden at blande sine
Ord med enten liderlige Ting, eller afskyslige Eder. Dog skulde jeg
glæde mig ved at kunde giøre eder lyksalig, dersom J ville afstaae fra
eders onde Vane. Jeg befaler eder Himmelen, som ynkes over
eder, og lever stedse eders Veninde.
