212
hed og Fyrighed griber efter Gratien. Skilderiet er ble¬
vet berømt baade i henseende til Gratiens overmaade
deylige Gestalt, saavel som og i henseende til Kiempens
Størrelse, Regligeance og Fælhed, og er i Dag, som
et stort Kunst=Stykke indsadt i det offentlige Raritet¬
Kammer. Appelles har faaet til Present for sin Uma¬
ge og Kunst en prægtig stor bevoxen Hat og et par ufor¬
giengelige Strømpe=Baand, som for deres Extremiteter
skatteres for mange Tusinde Rixdahler.
Dispute Land.
Her har nylig reyst sig en stor Tvistighed imellem
2de gamle og fortroelige Venner, som begge i mange
Aar havde hiulpet hverandre at kige igiennem Verden.
Det rareste er, at Striden reyste sig af Intet. Den
ene sagde at Intet bemærkede Intet. Den anden paa¬
stod derimod at der var ikke noget Ord, som jo enten
for sig selv, eller i det ringeste samlet med et andet Ord,
havde en Slags bemærkelse, og følgelig maatte Inter
bemærke Noget. Men den første sagde, for at beholde
Ret, at det som intet bemærker, er intet, og siden in¬
tet, baade allene og samlet med andre Ord bemærker
virkelig intet, saa er og intet, intet, og bemerker al¬
drig, eller kand bemærke noget, men intet. Over det¬
te blev den anden gandske forbittret; thi hand havde dis¬
puteret mange Gange, og aldrig gaaet ned af Cathedra
uden med begge Hænder fulde af Seyer. Hand brød
ud med disse haarde og hidsige Ord: Pak dig min Fien¬
de. Det Venskab som hidintil har været imellem os,
skal paa min Side forvandles til Had og Forfølgelse.
Jeg er ikke for at have sligt et Menniske til Vens, som
