213
først siger mig med saadan Haardnakkenhed imod, og
ved hvilket for det andet er intet at fiske. Den første
vilde svaret med Koldsindighed paa dette, men den an¬
den var ham alt af Sigte, førend hand fik lavet sit
Snakke=Tøy til rette, saa de skildtes ad og siden have ikke
seet hinanden. Om disse Toe maae det hede, de ere
blevne Uvenner over Intet.
Hykkelstad.
Den Anseelse, Æstime og Bevaagenhed, som en
fremmet Person her paa Stædet i en kort Tid har for¬
skaffet sig, opvækker Admiration hos alle, besynderlig
da man veed, at Jndbyggerne selv kunde ikke fordrage
hinanden. Man har længe grandsket efter Aarsagen,
men ey kundet finde den rigtige, til den Anseelse be¬
meldte Person er kommen i, førend Mons. Dreye Kaa¬
be von Ja Broder (saaledes skriver den Fremmede sig)
forleden en Aftenstund i et offentligt Compagnie, hvor
der blev mumlet om samme Materie, udbrød til de til¬
stædværende saaledes: Messieurs! Jeg har længe, og
ved adskillige Leyligheder, mærket hos eder en Slags
Forundring, baade over min Person, der saavel kand
skikke sig iblant eder at alle bær en overmaade Godhed,
for den, saavel som og sover den Yndest jeg forhverver
mig, hvor jeg farer frem, hvortil J synes, ikke letteligen
at kunde begribe Aarsagen. Jeg maae derfor have den
Ære at berette eder, at den eneste Aarsag til alt dette
er min smukke Opførsel og Comportement. Jeg siger
aldrig nogen imod men altid med de fleste Stemmer,
enten affirmerer en Ting, og siger: Ja, Sage man
