215
de samtlige Lemmer i Compagniet, reyste sig en hæftig
Disputte over det, hvo der skulde give først. Hykleren
fornam nok, at denne Disputte kunde forskaffe ham slet
intet, og derfor begyndte af Alskens Kraft paa en kiær¬
lig og ydmyg Maade, at formane dem til Enighed. Men
Striden var allerede saa nær, at ingen Formaning mere
kunde hielpe. De reve Peruquer og Hatter af hinanden, og
sloges saa længe, indtil Freds Befordrerne komme og dreve
dem barhøvede hiem. Hykleren samlede derpaa alle Hatterne
og Peruquerne op, og daglig Vexelviis derudi lader sig see,
for at tilkiende give den Taknemmelighed og Ærbødighed,
hand er disse gode Herrer skyldig.
At lade sig saaledes forblinde af Hyklere og deres Smigren hører ikke
Fornuftige til Men vore Indbyggere skulle neppe faae andre Tanker, eller
fatte bedre Troe til nogen, end den som i dette Fald er Moden Lig, saalænge
de hænge allene med deres Sandser i de Ting, som stikke i Øynene, Vi ha¬
ve paa deres ildegrundede Domme om Personer, saa mange Beviser at
vi neppe paa engang kunde besvære eder med dem alle. Dog ville vi opreg¬
ne eder nogle Philander er en Person iblandt os, som for længe siden har
gjort sig meriteret, men ingen seer ham an, uden med foragtelige Øyne. Det
feyler vel ikke, at vore enfoldige Moralister legge vore Indbyggere saadan¬
ne smaae Feyl for Øynene; allene det udretter lidet eller intet. Her er et
Vers, som er publiceret i Anledning af ovenmeldte Philander:
Philanders Velfærdts Midler ere
Fortienester, Forstand og Dyd,
Men blive ey anseet for mere,
End blotte Ord og simple Lyd,
Saa længe hand
Ey giøre kand
Figurer, som en Nar anstaaer,
Philanders Dragt foragtet bliver,
Pomponii man Fortrin giver,
Saaledes det i Verden gaaer.
Resten følger.
