221
Forfrossen, dersom hand havde vildet fulgt sine Venners
Raad. Men hand var ligesom døv imod alle de sunde
Formaninger ham bleve givne. Havde Hovmodighed
tilforn været hans Gierningers eneste Drivere, saa kand
man dog sige, at om hand efter sin mesten totale Ruine
ikke blev saa ydmyg, som hand burde være, saa faldt hand
dog i saadan Melancholie, som man nesten kand kalde
Fortvivlelse. Hand vilde ikke imodtage sine Venners en¬
ten kierlige Trøst eller fornuftige og gode Raad, men
giorde saadan Anstalt, at de Penge, som hand endnu
havde tilbage, kunde blive ham rigtig tilsendte paa hans
Affordring, og derpaa reyste, uden at nogen vidste hvor
hen, bort fra sin Boepæl, og omendskiønt hand 4 eller s
Gange det første Aar trak skikkelige Vexler, saa kunde dog
ingen af hans Slegt giette, hvor hand opholdt sig, ende¬
lig, jeg veed ikke ved hvad for en Hændelse, saa blev det
overalt kundbart, at hand opholdt sig i Finkel. Nu saae
man Aarsagen, hvorfor hand havde saa nær optaget sine
overblevne Midler, men nu var og al Raad og Redning
ude for ham; thi hand havde ikke saa meget tilbage af alle
de store Midler, som hans oprigtige Fader havde efterladt
ham, at hand deraf kunde leve et Aar. Jmidlertid fægtede
hand sig dog igiennem endnu i nogle Aar, skiønt ikke uden
med stor Nød og i megen Elendighed, og vilde ingen For¬
maninger imodtage, endskiønt hand fik dem i Mængde af
alle dem, der ynkedes over ham. J den Tid hand havde
opholdt sig i Finkel, var hand, formedelst de mange ud¬
tømmede Glas, bleven ukiendelig fra de andre Finkelia¬
ner. Hand kunde drikke som en Kiempe, og derfor i en
Hast gjorde sig meriteret til en hæderlig Begravelse, hand
