222
havde udtømmet saa mange Glas, at hand blev æret som
en gammel Mand, og tilsidst i alle Compagnier fik det
øverste Sæde, hvortil hans Naturens Gaver vare ham
særdeles behielpelige; thi hand kunde broute som en heel
Karl, og paa saa troværdig en Maade fremføre sine Gros¬
pralerier, at man snart skulde svære paa, hand var een
af de Landflygtige fra Broutenland. Hand tog aldrig
mindre Summer i sin Mund, end dem hand tilforn vir¬
kelig havde commanderet. Hans Klædedragt i Finkel
var ikke nær saa kostbar, som den var egen og adskildt fra
den almindelige. Hans Kiol kunde tage imod al Slags
Saft og Vædske, uden at forderves. Da hand paa 5te
Aar havde opholdt sig i Finkel, fik hand, jeg veed ikke af
hvad for en Jndskydelse, de Griller at ville gifte sig igien.
Der boede i Naboelauget en Enke, hvis eneste Datter,
som var af temmelig smuk Anseelse, saaledes havde indta¬
get ham, at hand, da hun reyste bort, ogsaa forlod det
kiære Finkel, som ellers maaskee havde blevet hans be¬
standige Opholds Sted. Hand fulgte hende, hvor hun
drog hen, og tilbød hende alle Øyeblik sin Person og en
Capital som hand ikke meere var Eyer af. Hun lod sig
endeligen overtale, jeg veed ikke enten til hendes Lykke og
Glæde, eller Ulykke og Sorg, at vælge ham til sin Ægte¬
Fælle. J den Tid Forlovelsen varede, førdte Sr. For¬
frossen et temmelig stille Levnet, men forandrede dog
ikke sin Finkelske Dragt, førend to Dage for Bryllupet.
Jmidlertid forsømte hand ikke at giøre Vind hos sin un¬
ge Forlovede og hendes Moder, men endnu ere hans store
Midler, som hand havde talet om, ikke kommet for Lyset.
Det merkværdigste i hans Brude=Færd er dette, at, dg
