235
kand giøre sig hvad Reflexioner ham best behager, allene¬
ste ingen maae tænke, at Personalia skulde nogensteds
ligge skiulte. Der er ofte blevet os saa mange Jndfald
tilsendte, at om vi aldrig havde havt nogen Corresponce
med Maanens Indbyggere, saa kunde vi dog gierne have
holdt det ved Lige, men vi have ofte intet indført deraf,
ofte forandret og forkortet saadanne Relationer, som kun¬
de give Anledning til Anstødelse. Vi have fra een, som
stedse skrive sig L. G. havt adskilligt, og endnu for faa
Dage siden faaet følgende indsendt, som vi for sit Jndhold
Skyld vilde meddele Læseren.
Sædeskov.
Endnu har man her den gode gamle Skik, at holde
Taler over de Døde, som skeer ved een af Stadens Fuld¬
mægtige, der rider i Procession for Liget, og paa Veyen
udraaber alle de gode Gierninger, som af den Døees Paa¬
rørende ere blevne angivne, men saa snart som de komme
til Begravelse=Stedet, vender den Talende sig om til
Følgeskabet, og i en meget høytravende Tale giør sine
Reflexioner over den Døde, som enten forgylder eller sver¬
ter ham, ligesom Arvingerne have været karrige eller
gavmilde til. Da vi sidste Gang havde Breve fra dette
Sted, blev os notificeret, at den gode Matrone v. Gam¬
mel Verden havde sagt Farvel, og at hun med stor Ce¬
remonie var bleven begraven; alle havde ventet, at hun
af den talende Fuldmægtig skulde blevet canoniseret, men
hun blev imod al Formodning afmalet som et af de ve¬
derstyggeligste Mennisker, uanseet at hendes mangfoldige
glimrende Gierninger paa Veyen dog vare blevne opblæ¬
