238
Vi jo foruden den saa got som før kand leve,
Thi paa Aviser er dog Penge slet anvendt.
Hvad hielper det, jeg veed hvad Folk i Maanen giøre,
Det er jo bedre, at jeg kiender Verden her,
At med Forsigtighed jeg kand mig saa opføre,
At ingen sige skal: en Abekat du er.
Den døde gamle Mand hand vores Verden kiendte,
Hand havde reyst omkring, hand kiendte Verdens Skik,
Hand sagde: at man nu ey bedre Tid kand vente,
Hvad som er gammeldags det holder nu ey Stik.
Hvad er saa gammeldags, som det, at man vel skriver
Aviser? dem man faaer jo fast i hver en Bye,
Dog var det noget Nyt at man dem Titel giver
Af Skiemtende; thi den var i det mindste nye.
Dog alting skal forgaae, Avisen skulde endes
Engang, og det er jo det samme naar det skeer,
Jo mindre at den er, jo snarer kand den brændes,
Om man fortryder paa man Eyer af den er.
Jmidlertid vi faa, som endnu er tilbage,
Af alle de, som først Avisens Fædre var,
J al Ærbødighed for denne Gang vil tage
Vor Afsked, til vi faae paa nye et Reyse=Kar.
Og faaer vi aldrig meer en anden Luft=Machine,
Saa bliver det herved. Men hvad er det for en
Som herved lader see saa haan og spodsk en Mine,
Nu maae jeg tie, vil jeg have hele Been.
Vi takker dem, som har kiøbt vores Uge=Blade,
Enhver kand gierne see, vi have meent det got,
Og dem som ey har kiøbt, dem vil vi aldrig hade,
Ney! ney! bevar os Gud! det var en evig Spot.
