Tilsidst vi lyde vil vor gamle Faders Ordre,
Som hand kort for sin Død os allesammen gav,
Og disse sidste Vers til Læseren befordre,
Som hand befalede at skrives paa sin Grav:
Grav=Skrift.
er ligger jeg, den gamle Mand,
F¬
Som var Avisens Fader,
Jeg reyser til et andet Land,
Og eder reent forlader.
Kom frem du, som mig haver kiendt,
Den Tid jeg var i Live,
Du skal mig, nu mit Liv er endt,
Det rette Skudsmaal give.
Du maae opregne alle Feyl
Som du hos mig har fundet,
Naar de kun kand for Sandheds Speyl
Bestaae, og være grundet.
Jeg har, imens jeg levede,
Mig selv i andre speylet,
Mens, thi jeg var et Menniske,
Har mange gange feylet.
Jeg skiemtet, mens jeg levede,
Dog ikke een til Skamme,
Saa mig nu ey Uret kand skee,
Og mig og skeer det samme.
239
