240
Vel er det sandt, at jeg har haft
Mit Hoved selv allene,
Men om jeg havde det vel tabt,
Hvem kunde det da tiene.
Var jeg end lidt forunderlig,
Saa tænk, at jeg var gammel,
De Gamle sielden sætter sig
Paa Børne=Stoel og Skammel.
Var jeg end fattig, var jeg dog
De fleste Tider ærlig,
Jeg mener, jeg var ey et Drog,
Som nogen faldt besværlig.
For Resten mener jeg, at hvad
Som man om mig vil skrive,
Det kand jeg vide udenad
Vil næsten dette blive:
Her ligger den, som skrevet har
De Skiemtende Aviser,
Vor Verden ingen Skade taer
Ved det den dig forliser.
