1
Det er lidet over 24 Aar, siden der maanedtlig blev publiceret nog¬
le skiemtende Blade, under Titel af den forkerte Mercurius. Vi have
læst dem, men forundre os ikke, i Fald de ingen Liebhabere have fundet; thi
man sporer for det første ingen Lærdomme til Dyden derudi, og for Resten ere
de allevegne opfyldte med liderlige og ublue Talemaader. Jngen af disse Deele
tænke vi man kand beskylde vore Blade for; thi i enhver Beretning vi give,
ligger et Slags Morale, skiønt ikke lige tydelig for alles Øyen, og man skal
ikke kunde citere os for Talemaader, som stride imod Ærbarhed, da vi i det
høyeste ikke nævne andet, end hvad det deylige Kiøn selv ikke undseer sig ved
at udsige. Hvor vidt derfor de Domme kunde holde Stik, at vore Aviser
ville frappere godt Folk, see vi ikke, thi hverken sigte vi paa Personer i sær,
eller kunde siges at tortere nogen ved at giøre en Last latterlig, der i mange
Aar har været eens eller andens Hov=Mester.
Der ere skiemtende Blade for kort Tid siden udkomne, der bære Navn
af den forblummede Correspondence. Deres distingverede Forfatter skul¬
de betages en heel Hob af sin fortiente Roes, om vi vilde sige, hand kunde
forud spaaet sig et slet Udfald og liden Aftræk paa samme hans skiemtsomme
Materier. Vi bære megen og tilbørlig Høyagtelse for Manden og hans Cha¬
racteer, men kunde ikke see, hvorfor vi skulle giøre nogen Sammenligning
imellem vore og hans Relationer. Vi lade os nøye med at staae i den rin¬
geste Classe, naar allene vor ærbare Skiemt kand finde et almindeligt bifald.
Vore Læsere have af de første udkomne Numere seet den Forandring, der
er i vor Skrivemaade. De behage deraf at giøre sig en Jdee om Resten.
Og tvile vi ingenlunde paa, vi jo skulle finde saa mange Liebhabere, at vi i
det ringeste kunde holde Corresponcen et heelt Aar ved lige. Det er dog i disse
Tider en grand Mode at læse Aviser; thi alle, indtil Kielder=Mænd, tage dem
an med Begierlighed, og manges Forstand baade i Politiske og Stats=Sager
henger til Deels allene af de ordinaire Gazetter. Derfor giøre vi os og saa
meget større Haab om vore skiemtende Avisers Aftræk, som vi kiende vore
Landsmænds Nysgierighed at læse noget under dette Navn. Ja vilde allene
hver anden Petit Maitre i Staden hver Uge kiøbe et Ark, skulde neppe det
Oplag, som er gjort, være tilstrækkeligt nok. Og dette er noget vi tænke de
gierne giøre, thi de ville dog altid have Nyt at fortælle i Selskaber.
Man veed, det er mange Tider Navnet allene, som sælger en Bog, helst
saa længe dens Forfatter bliver ubekiendt, i Fald hand ellers ikke haver di¬
