10
Kiære Læsere!
F¬
for fire Uger siden finge vore Læsere det første Ark af den Maanedtlige
Mercurius. Det Løfte vi derudi have gjort, ville vi stræbe at
holde. Nemlig, ikke allene bekiendtgiøre de Tid efter anden over
den Skiemtende Avis fældede Critiqver, men endog undertiden
levere et alvorligt Morale i vore Læseres Hænder. Den Afgang,
vore Blade hidindtil have havt, skal just ikke opmuntre os til dette;
men den Fornøyelse, vi kunde giøre vore faa Læsere, skal drive os dertil.
denne sidst afvigte Maaned have Critiqverne ikke regnet i saadan Mængde over
vore Aviser som i forige. Men vi have derimod havt en Lykke i denne, som
vi ikke havde i den anden, i det adskillige Personer have beæret os med deres
Skrivelser, dog uden Navne. Endeel af samme Breve, som ere komne til
os, ere af den Beskaffenhed, at vi tage i Betænkning, at gjøre dem bekiendte
thi de indeholde intet, uden Begiæringer, at anføre visse Historier, som sigte
paa Personer. Men saadanne Relationer, som kunde fortiene Navn af Skop¬
tiske Critiqver, have vi forsikkret, og forsikkre endnu, aldrig at skulle faae Sted
i vore Blade. Det skal være os kiært, i Fald vi ved vor skikkelige Skiemt
baade kunde fornøye og forbedre vore Læsere. Men man maatte fatte slette
Tanker om os, dersom vi ved Skandskrifter vilde forstyrre den almindelige Ro¬
lighed. Endeel af vore Correspondenter beskylde os vel for saadan Opførsel,
men vi ville ikke videre retfærdiggiøre os, end anføre deres egne Ord. Et
Fruentimmer har i Særdeleshed skrevet os meget haardt til. Hun giør store
Beskyldninger, og udøser svare Trusler imod os. Men ingen af os kiender
hende. Hendes Brev er saaledes stilet:
Brev til de onde Mennisker, som skrive de skiemtende Aviser:
D¬
et er eders Ondskab, som foranlediger mig, at skrive eder til. Jeg kun¬
de ikke bare mig, for at ønske Ondt over eder, da jeg læste den uforskam¬
mede Beretning, J give om det Hierte, som blev staalet for mig af Secre¬
tairen. Hvo have J onde Mennisker faaet sligt at vide? Hvor kiende J til
mig eller mine Omstændigheder? Hvor tør J saa grovt fingere, at det er
skeet i Maanen, som dog er passeret her paa Jorden, endskiønt ingen haver
vidst det, førend J nu søge at strøe det ud iblant Folk? O, gid jeg engang
bare kunde komme efter, hvo J ere! Jeg skulde, saa sandt jeg er en ærlig Pige,
spille med eder. Men siden jeg nu ingen anden Fortred kand giøre eder, saa
"skal jeg dog spytte paa eders skiemtende Aviser, hvor jeg finder dem, og rive
dem i Stykker, om jeg kand komme til dermed. Saadanne ugudelige
