12
findes i hele Gader. Med et Ord: Skabninger, som baade opvække Admi¬
ration og Misundelse hos mange. J slutte da, uden stor Vanskelighed, at
vi, af alle, ere best i Stand til at fælde de mest upartiske Domme. J be¬
gribe letteligen, at vi, frem for nogen af eders Læsere, kunde give de sundeste
Critiqver over eders Papirer. Jngen, bedre end vi, kand skille en Satyrisk
Stiil, hvorved Laster giøres latterlige, fra en Skoptisk, hvorved Næsten
ubillig vanæres.
Vi beskylde eder ikke for nogen Skoptisk Skrivemaade. Tvertimod,
vi berømme den hurtige og fritalende Stiil J bruge, til at forestille Lasterne
med deres rette, sorte og mørke Farver. Vi ere lige saa vrede paa de Feyl,
hvilke en beklagelig Sædvane ligesom haver gjort privilegerede, som J ere.
Men dette ville vi allene paaminde eder om, at naar J herefter røre ved La¬
ster, J da ikke skrive saa dunkelt; thi derved opnaae J ikke nær det Maal, J
sigte til. De Lyder, J giennemhegle, maae J altid mere aabenbare end
skiule, thi om J end komme alle eders Læsere til at lee, have J dog intet ud¬
rettet, naar J ingen Forbedring bringe til Veye.
At J giøre Misundelse latterlig, hover os meget vel. Det er en Last
af Betydenhed, som dog ofte skiules, baade under prægtige og ærbare Klæ¬
der. Daglige bedrøvelige Exempler bevise, hvor skadelige Følger den drager
efter sig. Den er mægtig til, at udtømme et Hierte fra al almindelig og
særdeles Kierlighed. Den er i Stand til, at kunde begaae saadanne Bro¬
der=Mord, som ikke ere hørdte siden Verden var i sin Ungdom. Ja, den
giør, at det lykkeligste Opholds=Sted tit bliver allerulykkeligst at leve paa.
Vi ville ikke tale om, hvad Skade den giør de Personer, som fornøye sig i
samme. Hvor stinkende de Misundelige blive baade for Gud og Menniskene.
Hvor mange ufornødne Plager de dagligen giøre sig selv &c.
Hvad J skrive om Drukkenskab fra Finkel og Saufenhafen, nægte
vi ikke, jo kand være baade til Tids=Fordriv og Nytte. Denne Last kand
ikke males af med for sorte Farver. Det er denne Last, som befordrer de
fleste andre. Det er Drukkenskab, som giør de Fornuftige de allerufornuf¬
tigste Creature lige. Det er Drukkenskab, som fører mange for Tiden i
Graven. Det er Drankere, som ikke faae Sted i de lyksalige Boliger. Jo
mere I derfor kunde finde paa, for at giøre denne Last latterlig, jo kiærere
skal det være os. Den læres i disse Tider fra Ungdommen af, snart ligesom
andre Haandverker. Og faa ere flittigere, at øve sig i gode Videnskaber,
