14
slutte, ligesom J alle vare Hadere af Fruentimmer, men anderledes af de
Maanedtlige. Og naar J elske dette Kiøn, som J selv tilstaae, maatte J
"nok varligere og mere sielden røre ved saa delicat en Materie. Det maatte
ellers blive eder henregnet til saadanne Tanker, for hvilke J ville eders Ark
" skulle være frie.
Hvad eders Avertissemens angaaer, kunde vi ikke nægte, at de jo ere
lystige og latterlige Satyrer. Og dersom J skulle finde Læsere af det
Slags Folk, hvis Forstand paa saadanne Satyriske Skrifter er kun af
maadelig Vægt, da maae J beflitte eder paa, at holde den Tone, I der¬
udi have begyndt. Dersom J fattes saadanne Notificationer, da have vi
Mestere iblant os, som ere i Stand til, at understytte eders Mangel.
Til Slutning ønske vi, at J maae høste den Frugt af eders Arbeyde,
hvortil J sigte, og vente, at J tage disse vore velmeente Erindringer vel op,
da vi, saa længe J skrive, ville forblive
Eders bevaagne Læsere.
Denne lange Epistel, som er baade med og imod os, have vi den Ære
at besvare saaledes: Dersom de gode Herrer, som Brevet er fra, ikke havde
selv roset sig lidt for meget, vilde vi giøre det. Vi takke for deres velmeente
Erindringer, og love at efterleve dem saa vidt mueligt er. Men at vi skulle
tie stille til den galanteste dog allerskammeligste Last, ville de vel ikke forlange.
Den ærbare Verden er alt for ærbar i sin Opførsel, thi den kand ikke taale,
at høre den Sag nævne, som er dens Hoved=Lyst. Den faaer ondt af en
Satyr over Laster, som den dog søler sig i med Fornøyelse. Den bliver rød
ved at tale om Ting i Compagnier, som dog kildrer den i Eenrum. Det var
at ønske, Verden vilde sætte lidt Ærbarhed til Side i dette Fald, og vise sig
mere ærbar i andre Tilfælde. Dog ville vi, for at rette os efter Smagen,
endog herudi forandre vores Skrivemaade. Det Tilbud de gode Herrer giøre
os, om at tilsende os nogle Avertissemens, takke vi for. Men endnu lide vi
ingen Mangel derpaa. J øvrigt blive vi dem stedse forbundne for deres gode
Ønske, og have intet at bede om, uden dette, at, dersom de oftere beære os
med deres Breve, de da ikke ville fortælle os saa meget Berømmeligt om deres
Personer, om hvis meer end menniskelige Skiønsomhed vi forud ere forvissede.
Dersom vore Læsere kunde bare sig for Latter, ville vi endnu anføre tren¬
de smaae Breve, som os ere tilskrevne. Vi kunde helligen vidne, at vi ingen
