19
I. Observat. Det er at mærke, sagde forleden Hr. Herzfænger, at
paa disse Tider om Aaret er vores Ungdom fyldt i alle Aarerne med det hid¬
sigste Blod. Det er just det hidsige Blod, som foraarsager de adskillige Jnd¬
bildninger og Jdeer, de unge Mennisker giøre sig om adskillige Ting. Det
er Blodet, som drager de unge Cavaliers og Damer sammen til de offentlige
Spatzere=Gange. Det er Blodet og dets Virkning, som paa denne Tid
giør Hiertet smidigere end sædvanligt. Det er Blodet og dets Hidsighed,
som driver dem daglig ud af Husene, ud paa Gaderne, uden for Voldene,
og ud iblant Buskene. Det er Sommer=Blodet, som giør dem meere levende
end de ere om Vinteren. Ja, det er Blodet, som i Varmen hærsker i det
gandske Menniske, ligesom Vædskerne prædominere, naar det er koldt. Got,
tænkte jeg, lige det samme kand man sige om andre Ting. For Ex. man
kand sige, det kommer altsammen af Vædskerne baade Vinter og Sommer.
Man kand sige, Skiønhed og Penge giør det meer end Vædskerne. Man
kand sige, Solen, Maanen, Luften, Hunde=Dagene, Føden, Vinen &c.
kand udrette alt dette. Men jeg kand tænke, Hr. Hertzfænger vil vise, at
hand har lært at raisonnere, og lader det ikke saa nøye komme an paa, om
hans Tale ingen Sammenhæng har, naar hand bare kand lade Munden løbe;
thi deraf ville og mange, man skal troe, at de ere lærde. Men, sagde jeg,
Min Hr. Herzfænger, hvad synes dem om de Skiemtende Aviser, som
løbe omkring her i Byen? Min ærlige gamle Mand! svarede hand, sandt
at sige, saa er det bare Charteqver og lumpne Blade. Thi jeg vil sige dem,
man kiender jo ikke de Personer, som fylde disse Papirer, og saa længe man
ingen Jdee kand giøre sig om et Skriftes Autor, saa længe duer Skriftet
intet. Det er ikke nok til at dømme om et Skrift, at man læser det, om end
2 eller 3 Gange igiennem. Man maae absolument kiende den, der har skre¬
vet det, hans Renomme, hans Religion, hans Alder &c. og derefter bør man
dømme. Er det en Mand af Anseelse, som skriver, da er det ypperligt, hvad
hand skriver. Men bliver enten en Autor ubekiendt, eller man faaer at vide,
det er en Person af ingen Distinction, da er det en klar Sag, at hans Skrift
duer ikke. Thi -- -- ja jeg behøver ikke at sige mere. J seer lættelig,
hvad min Mening er om de Skiemtende Aviser. Jeg har aldrig læst dem,
uden forleden her paa Viinkielderen kastede jeg et halvt Øye i et af Arkene.
Men jeg saae intet deri, som var værdt at berømme. Sandt nok, var det
en lærd Mand, som skrev dem, nægter jeg ikke, de kunde være gode nok, og
saa vilde jeg selv spendere en Styver paa et Ark om Løverdagen, men nu
- o: Herre Gud! tænker jeg, den Mand taler gandske fornuftig. Hans
Recommendation vil ikke forskaffe os mange Læsere.
