20
2. Observat, Ved min Jndkomst, forgangen Løverdag, paa det store
Viinhuus, fandt jeg Hr. Durchbrekker og Msr. Jabroder siddende over en
Flaske Rød Viin. Jeg hilsede og satte mig nederst ved Bordet. Jeg lurede,
og hørte, at de talede om de Skiemtende Aviser. Dyden døer, sagde
Durchbrekker, dersom disse Blade skulle vare noget længe; thi naar jeg med
min bekiendte Forstand penetrerer dem, saa ere de nette Regler, at lære Udy¬
der efter. Det ere de og, sagde Jabroder. Hillemænd! tænkte jeg, her
faae de stakkels Aviser Skam. Men, for at faae dem fra den Discours til
en anden, sagde jeg: J gode Herrer! mønne vi skulle faae Krig? De have
vel læst de alvorlige Aviser? Avis mig hid, Avis mig did, svarede Durch¬
brekker, hvo som bygger sin Stats=Forstand paa Aviser, hand er lykkelig
nok. Krig faaer vi, det er en reen Sag; thi hvorfor skulde ellers alle Maga¬
ziner fyldes. Ja det bliver vist nok, sagde Jabroder. Saa! sagde jeg ved
mig selv, taler man i den Tone om de Politiske Tidender, hvad maae man
da ikke vente at høre om de Skiemtende. Jabroder vil i det mindste ikke
contribuere meget til deres Aftrek; thi hans Tanker, om alle Ting, dependere
af Durchbrekkers Domme.
3. Observat. J det samme hørte jeg Døren lukkes op, og jeg fik at see
Sr. de Petit Maitre komme springende, syngende og svingende hen imod
os. Hand tørrede Sveden af sig med 3 Slags Tørklæder, præsenterede os
7 Slags Tobak af adskillige prægtig udarbeydede smaae og støre Daaser, og
spurgte stammende? Om ingen af os kiendte nogen af dem, som skreve de
Skiemtende Aviser? Mig syntes da, jeg var nærmest til at svare, og sagde
strax: Jo, min deylige Herre! jeg kiender nogle af dem. Ey! sagde Petik
Maitre, jeg maatte og gierne kiende dem; thi jeg har i Sinde, at lade dem
afstraffe for det uforskammede Avertissement om min lille Pidsk. Vær naa¬
dig, hiertens Herre! raabte jeg, har J da tabt eders Pidsk? Ney, sagds
hand, min Pidsk sidder nok, men de ville jo indbilde sig at drive Spøg baade
med Christendøm og Religion. Saa snart jeg hørte disse Ord, betalte jeg
min Viin og gik bort, beklagende af mit Hierte den stakkels Petit Maitre,
som flætter sin Christendom i sin Pidsk, og sætter sin Religion i sine Caprioler.
Denne, tænkte jeg, kiøber heller ikke oftere vore Blade.
4. Observat. Jeg gik lige herfra hen i næste Viin=Huus, og tog mig
et enkelt Glas Viin. Her forefandt jeg femten sorte Kiole. Deres Herrer
vare fremmede, saa vidt jeg kunde høre paa deres Tale, men deres Lommer
vare fulde af Penge, saa vidt jeg kunde høre paa Klangen; thi tænkte jeg ved
mig selv, du faaer at moral sere lidt for disse unge Mennisker. Jeg satte mig
nærmere hen til dem, og begyndte saaledes: Den Kiøbenhavnske Verden er lige¬
