27
igiennem den lange Gade, og standsede ved den offentlige Gudsdyrkeses Sted.
Jeg gik nær til den hellige Dør, for at betragte Mennisker. Jeg saae 1000de
og flere af begge Kiøn komme anstigende. Jeg bildte mig i Begyndelsen ind,
at de vare alle dydige, som dristede sig til, at gaae inden for de hellige Mure.
Men jeg saae til Slutning, at det var allene en Skygge af Dyden, som fulgte
de fleste. Jeg merkede og, at mange ginge ikke ind i Forsamlingen for andet,
end for at gloe og gabe, see og lade sig see, hilse og lade sig hilse &c. Jeg saae
gandske faa, som sadde med tilbørlig Ærbødighed paa Stedet. Ved Siden
af mig hørte jeg mange af den unge polerede Verden føre de forargeligste Rai¬
sonnemens. Jeg glædede mig, naar mange saadanne Par alle Øyebiik ginge
ud igien, og tænkte ved mig selv: J giøre bedre, at blive herfra, end staae her
at fladdre og gabe. Nogle 100de giorde Miner efter de Ærliges og Oprig¬
tiges Portraits, men det lod sig letteligen see, at Væsenet var tvunget. Da
Mængden skildtes ad, lagde jeg og Mærke til, at mange, hvis Stilhed gav
dem Anseelse inden for Murene, rasede af Galskab og Kaadhed, naar de kom¬
me uden for. Jeg tænkte: i Dag faaer du ingen Critiqver at høre over de
Skiemtende Blade, endskiønt man tildeels nu maatte vente de fleste, da meer
end halve Parten selv driver Skiemt med de vigtigste Ting.
9. Observat. Som jeg gik ad Gaden, saae jeg adskillige liste sig ind paa
de Stæder, hvor Druerne hænge moedne, og Bacchus lokker ad Folk med
Pocalen. Jeg stødte paa een, som gik mig forbi, og spurgte: Er det og til¬
ladt i Dag, at besøge disse Steder? O ja, svarede hand, hvi skulde det ikke
være tilladt, der er jo intet Ont i. Got, tænkte jeg, kandskee du kand endnu
faae mere Nyt at vide, end du skiøtter om. Jeg gik ind under den første
Bacchus, og traf over en Snees Hellig=Dags=Personer. Af deres Tale
sluttede jeg, de maatte ikke være fastende. De trættedes om det Axioma, som
er anført i No. XI. pag. 92. De holdte sig alle for at være uskyldige efter
samme, og ansaae det, som et mægtigt Forsvar for deres onde Gierninger.
De læste Avisen igiennem, og sluttede med disse Ord: Skam faae de, som
skrive disse Blade! De søge ikke andet, end trække ærligt Folk deres Penge
fra. Siger ikke det, J gode Herrer, svarede jeg; thi man kand dog lære
noget af denne Skiemt, i Fald man vil. For Exempel: De Tanker fra Nød¬
tørft kunde vise, at det er ikke en gandske let Sag, at bringe Fraadsere til
Sparsomhed, saa de ikke skulde bebyrde Naturen. Den Historie fra Hyk¬
kelstad viser baade Hykleries Vederstyggelighed, og hvor meget Optugtelsen
kand giøre til, at en bliver et ont eller got, dydigt eller udydigt Menniske.
Den Relation fra Ryggesløsøe, om Monsr. Liderlig, seer enhver selv Mo¬
ralen i. Ja, ja, svarede een af Herrerne, dette Blad kand endda passere,
