28
men vi have dem, som ere slettere. Under denne Discours kom min Naboe,
den gamle ærlige Danskmand, ind til os. Hand hilsede mig og de andre
trofast og kierlig, som hand altid pleyer. Hand forlangede sit Morgen¬
Brændeviin, og saa snart hand havde drukket det, vilde hand strax tage Af¬
sked. Jeg bad ham bie, thi jeg ventede endnu at høre flere Critiqver, men
hand vilde ikke. Jeg tog derfor selv tillige Afsked, og gik med ham. Paa
Veyen til vort Hiem komme vi paa Tale med hverandee om denne Skik, at
gaae fra Kirken til Flasken. Og saa vidt jeg kand erindre, raisonnerede
Danskmand saaledes derom: Tingen i sig selv er ikke ond; thi naar vi fore¬
stille os, at en Person sidder 2 a 3 Timer fastende paa et Sted, kand ham
baade tillades og hand kand behøve slig Medicin. Men det er rart, Uskyl¬
digheden kand bevises. Thi ligesom mange udvælge disse Dage til at medi¬
cinere paa, saa udvælge andre dem, til at drikke paa, og holde stærkest helligt
over en Flaske Viin, naar de have arbeydet og fastet den hele Uge, for at kun¬
de betale og drikke den om Hvile=Dagen.
10. Observat. Da jeg havde spiist til Middag, aflagde jeg en Besøgelse
hos een af mine Venner, ved Navn Uskyldighed. Vi spatzerede sammen
igiennem Staden, og saae med Forundring den Urolighed, som var iblant
Folket. De vare alle i den heftigste Bevægelse, og syntes at kappes om, at
komme til et foresat Maal. Men Tid efter anden forsvunde de og bleve færre
Den vide Mark og aabne Skue=Plads toge imod dem, baade inden og uden
for Voldene. Siden Veyen var frie, fulgte vi efter, for at see deres Optø¬
ger. Vi forestillede os lutter uskyldige Fornøyelser, og bildte os ind, at vore
fornuftige Indbyggere skulde allermindst finde Smag i Ting, som vi nu ikke
tvile paa de giøre. Vi havde saa gode Tanker om vore Hellig=Dags=Per¬
soner, at vi tænkte, en Hedning skulde føre Strid med sig selv, for at giøre
det, der er hines Hoved=Lyst. Vi vide ikke, hvad vi mere skulle dømme. Vi
ere begge raadvilde, siden vi fornemme, at al den Virkelighed vi have fore¬
stillet os, bestaaer i Skyggeverk. Ach! tænkte jeg, tager man de vigtigste
Pligters Jagttagelse paa den Fod, hvorledes vil man da efterkomme de smaae.
Jeg saae de fleste af de Personer, som før vare stille inden for Murene, nu slaae
sig løse. Det første Sted vi besøgte, vrimlede af saadanne Aander, som
Jndbyggerne i Finkel plages med. Her hørte jeg en mægtig Lyd. Alle
snakkede i hverandres Munde. Nogle snurrede sig omkring som afsindige
andre sprunge som Dandsemestere. Nogle sang, andre loe, og intet fornuf¬
tigt Ord blev hørt af nogen iblant dem alle. J næste Bolig regierede alle ind¬
bildte Fornøyelser endnu i høyere Grad. Her østes Penge ud for en skurren¬
de Lyd. Her saae man en Efterabning af Veneris Følge. Her maatte de
