34
Skiønsomme Læsere af de Skiemtende Aviser!
Sørgelig Hilsen.
Me
u støde saa mange Fortrædeligheder sammen, for at ruinere os, at
vi baade snart maatte tage Afsked fra vor Plads, og give vore
skiemtende Blade et skikkeligt Reyse=Pas, dersom ikke een og an¬
den af vore Correspondenter opmuntrede os til at holde Stand.
Vi regne ikke i dette de allerhaardeste Critiqver, som fældes over
os. Vi holde det for ingen Fortrædelighed, at vi ikke blive rige
ved at fornøye vore Landsmænd. Men, dette er den største Sorg, som
klemmer os, at vor gode, ærlige, gamle Mand er bleven saa syg, at Lægerne
spaae ham Døden. Ach, J skiønsomme Læsere! tænker hvilket Afbrek
dette ikke vilde giøre os, om hand nu skulde døe? Hand, som har sat So¬
cietetet i Stand. Hand, som hidindtil har opholdt det. Ja hand, som nu
havde sat sig for, selv allene stedse at skrive det Maanedtlige Blad. Men det
kand falde bedre ud end vi tænke. Thi enten hand lever eller døer, saa ville
vi andre dog ikke gandske mistvile om eders Gunst. Trende Observationer
har hand optegnet, før hand blev syg, de samme ville vi endnu meddele eder;
thi vi vide alle, at J holde meget af vor gamle Stakkels Mand.
15. Observar. Som jeg en Eftermiddag for nogen Tid siden spatzerede
med een af vore Jurister paa Volden, fik hand Lyst at gaae ind paa den gam¬
meldags Viin=Kielder. Jeg fulgte med ham, og vi krævede, ved vor Jnd¬
komst, efter Skikken, en Flaske Rhinsk Viin. Den finge vi, og satte os til
Rolighed i en Krog for os selv, for at høre paa deres Raisonnement. Vi
hørte adskillig Snak nok, men intet om vore Blade, som dog var det vi lu¬
rede efter. Der sad Monsr. Forvoven, hand snakkede om intet, uden at
brekke Arme og Been i Stykker, rive Øyne ud, slaae Tænder ind og træde
paa Folk. Der gik en Karl paa Gulvet, som havde nogle forunderlige Gri¬
macer paa sig, snart spilede hand Øyne, snart lukte hand dem i, snart sang
hand, snart græd hand; snart dandsede hand, snart krøb afsted; snart drak
hand hvid Viin, snart rod; snart læste hand paa et Papiir, snart rev hand
et andet i Stykker, snart saae hand ud som en Engel, snart som en Dievel.
Jeg blev nysgierrig ved dette Syn, kaldte paa Drengen og spurgte: hvad
den Person hedde. Drengen svarede, det er Hr. Forliebt. Himmel!
tænkte jeg, hvor kand dog Kierlighed skabe Menniskene til synderlige Creature.
Derpaa betalte vi og bade god Nat.
16. Observat. Nogle Dage derefter gik jeg allene omkring paa Gader¬
ne, og da jeg var bleven træt, listede jeg mig ned i den store berømmelige Viin¬
